Opnå trivsel, ro og udvikling med trivselscoachen
Få personlig coaching til at navigere i udfordringer og opnå trivsel. Jeg, Rikke Thorne Kaas, er certificeret coach, og jeg tilbyder coaching til dig, dine nærmeste og dine medarbejdere.
Vi er alle mennesker – præget af opvækst og et levet liv med de udfordringer, det nu engang fører med sig. Fysisk og psykisk sygdom i nærmeste familie, manglende anerkendelse, mobning, skilsmisse, lavt selvværd, skolevægring, sorg og konflikter er blot nogle af de mange udfordringer, som mennesker kan være tvunget til at navigere i.
Jeg hjælper jer – private og virksomheder med ikke at lade udfordringerne få overtaget, så der er plads til arbejds- og livsglæde, og hver session tilpasses dine/jeres specifikke behov og mål.

“I samarbejdet med mig får I personlig og professionel coaching med afsæt i et levet liv med relevante livserfaringer, 3 relevante uddannelser og mange års professionel erfaring med at hjælpe mennesker til et liv med trivsel og udvikling.”
Mine unikke tjenester og tilbud målrettet virksomheder
Den gode arbejdsplads har fokus på medarbejdertrivsel
Flere og flere efterspørger arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. En arbejdsplads hvor man ser frem til at komme på arbejde.
Glade medarbejdere yder mere, og arbejdsglæde smitter på samme måde, som det modsatte er tilfældet.
Medarbejdertrivsel og positiv udvikling
Jeg hjælper virksomheder på individniveau via personlige samtaler, walk and talks etc. og på organisationsniveau med profilanalyse, teambuilding, supervision, oplæg og oplysning.
Mine løsninger bliver skræddersyet til jeres behov.
Jeg glæder mig til at hjælpe jer i mål ift. medarbejdertrivsel og positiv udvikling.
“Trivsel på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv – pas på dig selv og dine medarbejdere.”
Personlig coaching til dig og dine nærmeste
En ensom vandring
Det kan være en ensom vandring at være udfordret selv eller at være pårørende til et menneske med udfordringer som f.eks. fysisk og psykisk sygdom, autisme, alkoholafhængighed, demens, skolevægring og angst.
Det kan være smertefuldt og skamfuldt at rumme følelser som sorg, afmagt og frustration. Ikke mindst fordi det kan være svært for omgivelserne at sætte sig ind i de specifikke følelser. – De følelser, der opstår, når man er ramt selv, eller som pårørende står i skyggen af den syge og alt for ofte med et alt for stort ansvar.
Du er ikke alene
Det er vigtigt, at du passer på dig selv, og det kan jeg hjælpe dig med. Hos mig bliver du coachet til at finde din vej til et liv med tid til at passe på dig selv – et liv i ro og balance, så frustration, afmagt, sorg og omsorgstræthed ikke får overtaget.
Jeg hjælper helt konkret på et personligt og professionelt niveau ved at stille spørgsmål, der hjælper dig med at se mulige løsninger, som du kan vælge at navigere ud fra. Sagt med andre ord – jeg kan hjælpe med indsigt og udsigt.
Hos mig er du ikke alene. Uanset om du er barn, ung eller voksen, så hjælper jeg dig alt det, jeg kan, på vejen til det liv, du drømmer om.
Tag det første skridt mod trivsel og udvikling
Jeg er klar til at hjælpe dig. Kontakt mig i dag og tag det første skridt mod din personlige udvikling.
